Annonce

Annonce

Miriam Arcerito går langs rækkerne med økologiske vinstokke på Nordlund Vingård

Vinbonde Miriam Arcerito og 'vagthunden' Lille formår ikke at holde bladtyvene væk fra de 10.000 vinstokke på Nordlund Vingård, som ellers har udsigt til en god vinhøst. Foto: Rasmus Degnbol

Økologisk vingård er plaget af bladtyve

Efter de seneste ugers varme tegner årets danske vinhøst til at blive over middel, men bladtyve slår skår i arbejdsglæden hos den økologiske vinbonde Miriam Arcerito, der driver en vingård med 10.000 økologiske vinstokke ved Hvidovre.

Ifølge TV2 Lorry oplever den økologiske vinbonde Miriam Arcerito hvert år, at ubudne gæster trænger ind på hendes vingård iHvidovre for at stjæle blade fra vinstokkene.

"Jeg kæmper virkelig for at holde denne her vingård. Jeg dyrker det hele økologisk og laver alt manuelt. Så det gør virkelig ondt, at nogle tramper på mit arbejde på denne her måde," siger vinbonden til tv-stationen.

Hun formoder, at der er tale om folk, som bruger de store vinblade til madlavning, og til Økologisk Nu forklarer hun, at det er vanskeligt at dæmme op for tyverierne på Nordlund Vingård, som ligger tæt på København.

"Tyverierne har stået på i flere år. Et år gravede nogen også fem vinstokke op og tog dem med. Der er ikke så meget, jeg kan gøre ved det. Jeg har 11 km med vinstokke, så jeg kan ikke holde øje med det hele. Men heldigvis har jeg nogle naboerne, som kigger efter, om der kommer ubudne gæster på vingården," siger Miriam Arcerito, som endnu ikke selv har taget tyve på fersk gerning.

Den dag det sker, vil hun ikke afvise, at de vil kunne fornemme, at hun har italiensk blod i årerne og med egne ord "godt kan blive lidt hidsig".

Der er penge i bladene

Der findes godt 100 kommercielle vingårde i Danmark og ca. 1.000 hobbyproducenter, oplyser Hans N. Münter, formand for Foreningen Dansk Vin, som organiserer vinbønderne. Men han er ikke bekendt med, at bladtyverier skulle være et stort problem hos de danske vinbønder.

Omvendt ved han godt, at vinbladene i det sydeuropæiske og arabiske køkken er en populær ingrediens til dolmer, og han kender flere vinbønder, som udnytter det forhold til at skaffe sig en ekstra indtægt eller frivillig arbejdskraft til trimning af vinstokkene, når der i løbet af sæsonen skal fjernes blade for at sikre mere sol til druerne.

"Jeg kender en vinbonde på Djursland, som solgte blade for 20.000 kr., så måske nogle flere kunne kommercialisere bladtrimningen," siger Hans N. Münter.

Sætter net mod fugle og bladtyve

Miriam Arcerito har dog ikke lyst til at gå den vej. Hun er vinbonde - ikke bladhandler, og hun er ene om driften af vingården, på nær i perioder hvor frivillige hjælper med arbejdet i marken.

"Uden dem kan jeg ikke nå det hele. Jeg er både direktør, gartner, sælger, rengøringsdame og alt hvad det ellers kræves at drive en vingård som ene vinbonde," forklarer hun på vingårdens hjemmeside.

Indtil videre er hendes værn mod bladtyvene, at hun først dækker vinrankerne ud mod vejen med de net, som inden høst skal beskytte druerne mod fugle, idet hun håber, at de også virker mod bladtyve.

Vinrankernes blade er vigtige for at skabe fotosyntese, men for at sikre nok sol til druerne er det nødvendigt at fjerne en del af dem, men bladtyvene tager ikke hensyn til, hvad der er bedst for planten, oplyser Miriam Arcerito
Vinrankernes blade er vigtige for at skabe fotosyntese, men for at sikre nok sol til druerne er det nødvendigt at fjerne en del af dem, men bladtyvene tager ikke hensyn til, hvad der er bedst for planten, oplyser Miriam Arcerito. Foto: Colourbox

Umiddelbart kan det lyde uskyldigt, at der bliver stjålet nogle blade fra vinrankerne, men ud over at det er et stort irritationsmoment og ofte ødelægger den opbinding af vinrankerne, som Miriam Arcerito bruger meget tid på, har tyverierne også betydning for kvaliteten af vinhøsten.

"Tyvene går efter de store blade, som jeg med vilje lader sidde på vinstokkene, da de er nødvendige for at vindruerne danner sukker, men jeg kan ikke gøre andet end at appellerer til folks samvittighed," siger den sjællandske vinbonde, som opfordrer bladhungrende borgere til at plante deres egne vinranker.

"De er dekorative og meget nemme at dyrke, og ellers kan man købe vinblade ret billigt i flere specialbutikker," siger hun.

Seks år som vinbonde

De første vinstokke på Nordlund Vingård blev plantet omkring 1995 af Jens Michael Gundersen. Der blev i første omgang plantet ca. 700 planter af 200 forskellige sorter, for at finde frem til, hvilke sorter der gjorde sig bedst i det danske klima, men da tjener-uddannede Miriam Arcerito tog over i 2015, var hun ikke i tvivl om, at vingården skulle drives økologisk.

»Jeg mener, at økologi er det eneste rigtige. Selvom jeg er landmand, så føler jeg godt, at jeg kan tænke på klimaet og miljøet,« siger vinbonden, der efter tre års omlægning kunne lancere de første flasker med økologisk vin i 2018.

I dag består Nordlund vingård af tre hektar vinstokke med ca. 8.000 planter, som egner sig særlig godt til det danske klima. Ved siden af vingårdens egen produktion lejer Miriam Arcerito ca. 2.000 vinstokke ud til lokale borgere, som ønsker at lave deres egen vin.

»Jeg har altid været fascineret af måden at dyrke vin på. Det er en lang arbejdsproces fra drue til flaske. Det er sådan lidt halv-romantisk,« siger 35-årige Miriam Arcerito, som hvis vejret og bladtyvene arter sig, forventer en produktion på ca. 8.000 flasker vin – en flaske pr. vinstok.

Fagligt får Miriam Arcerito sparring via en erfa-gruppe under Økologisk Landsforening, hvor hun i tider uden corona mødes med håndfuld andre vinbønder fire gange om året.

Har du lyst til at opleve en økologisk vingård er 4. september en oplagt mulighed i forbindelse med det årlige event "Åbne Vingård".

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise